Sådan vasker og plejer du din Hair Topper

Når du skal vaske din Hair topper, er det mere eller mindre samme fremgangsmåde, som hvis det var en paryk. Vi anbefaler at du bruger denne guide når du vasker din Hair topper, og at du bruger bruger de rette plejeprodukter.
Derudover anbefaler vi at du aldrig vasker din Hair topper imens du har den på, da det kan filtre sammen og forårsage knuder og filtrer i både dit eget hår og i Hair topperen.
Hvis du bruger din Hair topper hver dag, foreslår vi at du vasker den hver 7. - 14. dag.


Guide

1. Start med at børste din Hair topper forsigtigt, men grundigt igennem. Brug en Tangle Teezer eller lignende, for at skåne håret, og forhindre hårtab.

2. Fyld din vask, eller en balje, med koldt vand, og tilfør shampoo til vandet. Du kan med fordel vælge en god shampoo, til farvet hår, for at bevare farven i din Hair topper mest muligt.
Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan finde den rette shampoo til dig.

3. Dyp hele Hair topperen i vandet, og rens forsigtigt. Gentag et par gange, til håret er helt rent. Du må endelig ikke gnide i håret, når du vasker det.

4. Rens nu håret i rent og koldt vand, og sørg for at få alt shampooen ud. Husk aldrig at gnide eller vride i håret, da det kan slide på håret og i værste tilfælde forårsage hårtab fra din Hair topper.

5. Påfør en god plejende balsam til Hair topperen, og lad det sidde i et par minutter. Balsamen vil blødgøre og udglatte håret, så det er nemmere at rede ud, og dermed forhindrer at hårene rives ud ved børstning.

6. Når du har ventet et par minutter, kan du vaske produktet ud af håret, ved samme fremgangsmåde som før.

7. Læg håret på et håndklæde, og fold håndklædet, så du blidt kan trykke det overskydende vand ud af håret, uden at klemme.

8. Sæt evt. Hair topperen på et parykhoved/ holder, så håret kan lufttørre.

 
Dankort, MasterCard, Visa, MobilePay og ViaBill