Kan jeg ødelægge min Hair topper?

Ja, du kan komme til at forkorte din Hair toppers levetid, hvis du behandler og plejer den forkert.
Dog kan du også nemt forlænge dens levetid, med disse do’s & don’ts.

Tag Hair topperen af når du skal sove
Vi anbefaler dig altid at tage din Hair topper af inden sengetid. Både for Hair topperens skyld, men også for dit eget hårs skyld. Hvis du sover med Hair topperen på, risikere du at slide på den, og skabe filtrer, hvilket naturligvis vil forkorte dens levetid på lang sigt. Derudover er det sundt at lade din egen hovedbund få luft, hvilket du med fordel kan gøre om natten, så hovedbunden er klar til at bære Hair topperen igen om morgenen.

Opbevaring af din Hair topper
Undgå altid at have din Hair topper opbevaret i direkte sollys. Solens stråler og varme, vil kunne få farven i håret til at falme, og i værste fald skade hårstråene. Opbevar i stedet din Hair topper et sted hvor der altid er skygge, og eventuelt en smule køligere, hvis muligt.
Derudover anbefaler vi at du opbevarer din Hair topper på et parykhoved- eller stativ, så håret hænger frit, og ikke ligger og filtrer sammen. Hvis ikke du har mulighed for dette, kan du også komme Hair topperen i et hårnet, og opbevare den i en kasse eller lignende.

Vær opmærksom når du varmestyler håret
Vores Hair toppere er lavet af 100% ægte hår, hvilket betyder at de kan styles præcis som du kan med dit eget hår. Men derfor går vi stadig ud fra, at du ønsker at skade håret så lidt som muligt.
Tænk over hvor meget varme du bruger på håret. Nogen gange kan mindre også gøre det. Og husk altid at bruge varmebeskyttende produkt i håret, inden du styler det med varmejern.
Derudover anbefaler vi at du så vidt muligt, lader håret lufttørre, når du har vasket det, selvom det selvfølgelig sagtens kan føntørres. Men hvorfor ikke spare håret for varme og skade, når man kan. Det vil elske dig for det.

Brug aldrig en almindelig hårbørste
Undgå altid at bruge en almindelig hårbørste i din Hair topper, såvel som paryk eller extensions. Vi foreslår at du enten bruger en extensions børste som f.eks. en Tangle Teezer, eller en bredtandet kam. Og børst altid håret forsigtigt og med tålmodighed, ellers risikere du at rive hårstråene ud af basen.

Følg vaske- og plejeguiden
For at være sikker på, at du giver din Hair topper den korrekte pleje og behandling, kan vi ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at bruge de rigtige produkter i håret. Vi anbefaler altid at tilkøbe vores plejepakke til Hair toppere og parykker, så du er sikker på at håret får præcis den pleje det har brug for, så du kan forlænge dets levetid.
Derudover er det en rigtig god ide at følge vores vaskeguide, når det er tid til at få renset håret igennem.



 
Dankort, MasterCard, Visa, MobilePay og ViaBill